At Kende Vejen

Så er det fem uger siden jeg sidst optog min træning, og jeg har stiftet bekendtskab med en del nye ting siden da (jeg har kun optaget noget af det). Jeg er begyndt på to nye elementer, Beng Quan (træ), også kaldet “crushing fist”, og Zuan Quan (vand), også kaldet “drilling fist”, så nu mangler jeg kun Heng Quan (jord), også kaldet “crossing fist”, for at kende alle fem elementer.

Jeg er også så småt begyndt på Five Element Linking Form, som er en serie af bevægelser der forener brugen af elementerne plus lidt ekstra. Det er en længere sag, så jeg får bevægelserne lidt hen ad vejen. Jeg vil tro at man sædvanligvis lærer alle fem elementer inden man starter på linking form, men det bekymrer mig nu ikke. Jeg har indtryk af at jeg får lov at plukke lidt her og der som det lige passer ind i undervisningen. Det ser jeg egentligt som et privilegie, og det er også med til at holde spændingen oppe.

Af andre ting jeg har lavet har der været nogle “conditioning”-øvelser. Jeg ved ikke om vi har et ord for den slags træning på dansk, men det kunne måske være “hærdning”. Det er sådan noget hvor man slår eller sparker bestemte steder for at gøre dem stærkere eller mere døve overfor smerte. Det kan være knoglerne i underarmen, indersiden af skinnebenet, bagsiden af hånden, oversiden af foden, etc.

Der er delte meninger om kløgtigheden i den slags træning, men det kan være det hører til i et separat indlæg. Personligt er jeg selv kun delvist afklaret med min holdning til det.

Andre ting jeg har lavet for nylig er Ba Duan Jin, som kan oversættes til Otte Stykker Silke eller Otte Stykker Brokade. Jeg deltog i et kort seminar en lørdag, hvor jeg lærte de otte øvelser. Det føltes lidt fattigt at bruge få timer på at ræse igennem noget man normalt bruger måneder på at lære ordentligt, og der var da også nogle af tingene hvor jeg klart kunne fornemme at det her ville jeg ikke få noget ud af medmindre jeg havde brugt lang tid på de andre ting først. Ud af de otte øvelser bruger jeg de syv af dem. Det er en form for Qi Gong, som er en måde at styrke kroppen på, og kineserne siger at den her regulerer bestemte organer i kroppen – det kan man så tænke over. Øvelserne er sådan nogle hvor man bevæger sig roligt fra en stilling til den næste og så holder den i et stykke tid. Nogle vil sige 30 sekunder, andre vil sige flere minutter. Jeg plejer at bestemme mig for et antal dybe åndedræt mellem hvert skift. På den måde kan jeg løseligt regulere hvor lang tid det vil tage at lave hele sættet, uden at skulle bekymre mig om andet end det jeg laver, og jeg husker at fokusere på min vejrtrækning. Hvis jeg skulle sammenligne det med noget vil jeg nok sige yoga eller pilates, vel at mærke uden at jeg har prøvet nogle af delene selv.

Der har også været noget makkertræning, noget anvendelse af de forskellige teknikker, samt en utroligt hård aften hvor tre af os fik noget man kan kalde positiv særbehandling. Eller moderat fysisk pres. Det afhænger vist af hvem man spørger.

Det må være indhold til yderligere skriverier.

Der er fem nye videoer på videosiden. Hvis man kigger godt efter kan man se at jeg enkelte gange skrider lidt henover asfalten, jeg tror det er under Pi Quan og Beng Quan. Det regner en del for tiden og sammen med det løse skidt der er i mit lille bur gør det at jeg nogle gange ikke stopper der hvor jeg gerne vil.

Den største forskel siden de første videoer er nok i Pao Quan. Jeg har en anden fornemmelse af hvordan den teknik skal bruges efter jeg har haft flere praktiske øvelser med den. Samtidig er jeg blevet en smule bedre til fodarbejdet (specifikt at samle benene ordentligt inden jeg slår).

Husk at kommentarer er velkomne. Jeg ved godt det ser sjovt ud. :-)

En af de helt store sager i London for tiden er de mange knivstikkerier blandt teenagere. Det bruger man meget energi på at diskutere, og det er den velkendte diskussion om strafudmåling versus offentligt ansvar versus kampagner for øget bevidsthed versus økonomi og så videre og så videre. Vi kender den godt.

Så var der også lige fyren i avisen forleden som var blevet anholdt. Han købte Mac-10 maskinpistoler som var bygget om til at være ufarlige attrapper, og så byggede han dem s’gu lige tilbage igen og solgte dem på gaden, den slubbert. Man mener at størstedelen af de seneste års skyderier med den type våben er foregået med hans smedeværk. Sådan.

I det mindste er det alt sammen andre aldersgrupper og andre steder i byen. Jeg føler mig nogenlunde sikker på gaden, og folk er også ganske venlige herovre, og jeg går ikke ad de små gyder – tit.

Forleden aften ved midnatstid kom jeg gående med min sorte hættetrøje godt oppe om ansigtet, ind blandt nogle bygninger et stenkast herfra. Da jeg passerede nogle unge mennesker råbte de mig an, men de virkede larmende og fulde så jeg sagde noget kort og neutralt og sagtnede ikke farten. Da jeg var nået til mit træningssted og så småt begyndte min opvarmning kom der lidt efter en af dem over og kiggede på mig. Han var lidt mere nede på jorden end gruppen havde været, og det viste sig at de ikke vidste hvad jeg var for en og “der havde jo været lidt ballade rundt omkring”. Nåja, fair nok, jeg lignede nok også mere en pusher end en gentleman, men alligevel. Det er da fint de holder øje med deres baggård.

Min bofælle Ben er lige kommet ind ad døren og har fortalt hvordan han kom gående ned ad gaden da en bil kørte hurtigt op på siden af ham og sagtnede farten, hvorefter en fyr på passagersædet stak et skydevåben ud af vinduet og pegede direkte på ham. Ben stod helt stille og så meget forundret ud, og fyren i bilen så ham an et par sekunder, og så kørte de igen.

Nåmen de var jo tydeligvis ude efter en lav, tætbygget sort fyr. Jeg føler mig fortsat sikker på gaden.

… Eller noget.

In other news kommer der lige straks mere video.