Bøger om Xing Yi

Inden jeg tog til London skrev jeg et par bogtitler ned.

Li Tanji:
(The) Skill of Xingyiquan
ISBN: 0-9687517-1-7
Oversat af Andrea Falk
Bogen på chiflow.com

Sun Lu Tang:
Xing Yi Quan Xue: The Study of Form-Mind Boxing
ISBN: 0-8656818-5-6
Oversat af Albert Liu
Bogen på plumflower.com

Bog nummer to har jeg netop bestilt og glæder mig meget til at modtage. Jeg forventer at lidt af den siger mig noget, at noget af det taler til mig på et plan hvor jeg kan glæde mig til at lære mere om det, samt at hovedparten ikke siger mig en døjt. Endnu.

Og sådan skal det også være. Det kan undre mig når jeg læser anmeldelserne på amazon, at der blandt alle de rosende anmeldere er et par stykker som dels konstaterer at bogen er stort set ubrugelig for folk som ikke kender kampkunsten i forvejen, og dels giver lav karakter for den. En ting er, at de er skuffede over ikke at få det ud af den de havde håbet (naivt, men okay), men en anden ting er at give bogen en dårlig anmeldelse uden at komme med nogen brugbar grund. Det er da lidt ligesom at give et anatomileksikon dårlig karakter fordi det mangler en spændingskurve, eller at give Poes samlede værker dårlig karakter fordi hans sprog er mærkeligt. Sære mennesker.

En af de mere saglige, omend kortfattede anmeldere, pointerede nogle af de større mangler i bogen, men gav den dog alligevel fire stjerner ud af fem mulige. De fleste andre var nogle femstjernede fandrenge, men de lod også til at have deres gode grunde til at synes om værket. Jeg tænker det her bliver en af de bedre hundredekronesedler jeg har investeret i mit liv.

Xing Yi, første træning

Jeg har netop overstået min første træning i Xing Yi Quan (staves også Hsing I Chuan, afhængigt af lydsystemet), og det var alt hvad jeg har håbet det ville være.

Underviseren hedder Paul Whitrod, og han er tilsyneladende en særdeles dygtig fyr. Han har lavet mange forskellige ting, herunder Southern Chow Gar Praying Mantis Kung Fu (Kina), Krabi Krabong (Thailand), Southern Kalarippayattu (Indien), Ba Gua Zhang (Kina), samt naturligvis Xing Yi Quan (Kina).

Træningssalen er cirka på størrelse med en halv dansk folkeskolegymnastiksal, og vi var vist seks elever i salen. Der er en times undervisning i Xing Yi og Ba Gua, hver torsdag, så jeg tænker at jeg må træne selv i de mellemliggende dage, så jeg kan få mest muligt ud af det. Det var nu også tanken under alle omstændigheder, men jeg havde forventet mindst to timers undervisning om ugen.

Mine knæ var ikke begejstrede undervejs, men de brokkede sig ikke bagefter. Jeg håber det er begyndervokseværk og forsvinder med træning af de omkringliggende benmuskler og med bedre teknik. Ellers bliver jeg ærgerlig.

I aftenens træning blev jeg introduceret til et par opvarmningsteknikker, samt et første slag, som hører til en teknik der kaldes “splitting”. Jeg mangler desværre ord til fyldestgørende at beskrive, hvad jeg foretog, men jeg vil prøve at skrive det godt nok til at jeg som minimum selv kan genkende det senere, så jeg husker rækkefølgen af min træning, samt hvad den indeholder.

1: Allerførst en hilsen (højre næve på flad venstre hånd, som set på film).

2: Lad hænderne mødes ved fingerspidserne, foran brystet, tommelfingerspids mod tommelfingerspids, og så fremdeles, så alle fem er parret. Spred fingrene. Jeg er usikker på om fingerspidserne skal hvile mod hinanden eller trykkes mod hinanden. Bring albuerne op i højde med hænderne. Jeg antager at man skal slappe af i skuldrene. Hold kontakten mellem fingerspidserne og drej underarmene frem og tilbage så fingrene peger skiftevis ned mod gulvet og op med loftet. Undgå at lave en bue med underarmen, drej den blot.

(Jeg kan allerede mærke at det er temmeligt omstændeligt at beskrive handlingerne, og jeg gætter på det allerede er gjort i litteraturen, så de næste vil være mindre detaljerede, bare nok til at jeg husker dem. Så må mere følge senere.)

3: Bøj let i knæene. Før en hånd bagud, tæt på kroppen, før den vandret væk fra kroppen og tilbage igen, så den beskriver en bue. Når hånden føres væk, stræk da modsatte ben, så kroppen lænes til den hånds side, og knæet bøjer tilsvarende. Sørg for at hovedet er i samme højde hele tiden. Fortsæt bevægelsen over til modsatte hånd, som gør det samme (og kroppen læner til den side). Lad hænderne på den måde beskrive et ottetal. Når en hånd føres bagud langs kroppen, drejes hoften til den side og håndfladen vender bagud, med fingrene pegende nedad. Når hånden strækkes ud fra kroppen er håndfladen fremad og fingrene peger vandret væk fra kroppen. Når hånden bringes tilbage mod centeret, er fingrene stadig vandrette, og håndfladen peger mod maven.

4: Beskrivelse for højre hånd (spejles blot for venstre). Hele øvelsen laves (ser det ud til) med håndfladen op, eller så tæt på som muligt. Start med hånden i mavehøjde, fingrene samlet, pegende fremad. Roter hånden (stadig horisontal) venstre om, 270 grader. For at gøre dette, kommer albuen naturligt opad og fremad. Fortsæt nu rotationen således at hånden beskriver en større bue udad, og fortsætter op, henover venstre skulder (husk at holde håndfladen opad), henover hovedet (bøj bagover, så hånden forbliver horisontal) og til sidst slutter buen nede i startpositionen.
Samme øvelse foretages også den modsatte vej, så håndfladen går ud i en bue fremad og til højre, fortsætter væk fra kroppen mod højre, kommer tilbage, ind over højre skulder, over hovedet, over venstre, ned, hånden ind under albuen (som nu er fremad og opad), de sidste 270 grader, hvor hånden bringes fra at pege mod venstre, til at pege fremad, mens albuen finder tilbage på plads ved siden.

5: En hånd fremme (lad os sige højre), i hovedhøjde, åben, håndfladen mod venstre. Venstre hånd er ved mellemgulvet, åben, håndfladen mod højre. Luk højre hånd, som om den griber om noget. Træk den tilbage til hoften. Lav et slag således at den knyttede næve i een bevægelse bringes op foran brystet, med håndryggen væk fra kroppen, og derfra ud mod modstanderens hoved, med håndryggen nedad. Der beskrives altså en bue, hvor næven holdes relativt tæt mod kroppen et stykke ad vejen. Når slaget er fuldført, føres venstre hånd ind over højre håndled, og højre hånd trækkes ned til mellemgulvet, således at hænderne nu er i udgangspositionen, men byttet. Denne krydsning eller bytning af hænder, kaldes “splitting”. Fra udgangspositionen kan venstre hånd nu gribe, trække, slå, og splitte med højre.

6: Afslutningsvis lavede vi 3 og 4, og stod derefter bredt, i “horse stance” (jeg savner et dansk fagord for det), med albuerne i skulderhøjde og omtrent ud for hver sit knæ og med hænderne rakt opad og lidt længere ude end albuerne.

7: Fra samme position lægges en håndflade mod maven, og den anden arm strækkes ud fra kroppen, til siden, så hånden kan ses fra øjenkrogen, uden at dreje hovedet.

Til sidst en hilsen, og ord fra underviseren i retning af: “Let’s remember where we come from.”

Så langt så godt. Det var en storartet træning. Meget “wax on, wax off”, men det gjorde mig kun gladere. Jeg ville være betænkelig ved at træne et sted, hvor jeg fik halvdelen af repertoiret serveret ved første træning, og jeg har absolut nok at træne bare fra den ene time jeg fik. Samtidig fik jeg lejlighed til at få et glimt af den mere avancerede træning, og det så absolut spændende ud. Jeg glæder mig til næste torsdag, og torsdagen efter, og …

Første post, velkommen til London, hvad nu?

Det er mandag. Jeg ankom til Palmer’s Lodge i nat omkring klokken halv to, temmeligt træt og dyneklar – eller det vil sige “kuvert-klar”, for dyne er her ikke.

Turen gennem Londons nat lod mig se en masse gamle og flotte bygninger. Bevares, de kunne godt trænge til lidt vedligehold, men der er stemning, og det er tydeligt at jeg ikke er i Århus længere. Selve Palmer’s Lodge er en imponerende bygning i sig selv. Jeg sidder i øjeblikket i loungen, som er proppet med dejlige sofaer og prydet med ildsted, stukloft med lysekrone, fladskærms-TV, samt selvfølgelig internetmaskiner til de mange logerende. Det af bygningen jeg ellers har set udmærker sig ved mørke, solide træmøbler, brede rød-løber-beklædte trapper og store døre med glasmosaikker. Kanske jeg lægger nogle billeder op når jeg kommer så langt.

Jeg er blevet fortalt at man hurtigt begynder at tænke på det sprog man benytter mest, og det gik op for mig allerede i nat da jeg trofast fulgte min GPS mod målet, at jeg allerede tænker på engelsk. Måske er omstillingen hurtig for mig fordi jeg allerede kommunikerer så meget på sproget til daglig, måske er forklaringen en anden. Da jeg startede dette indlæg var jeg lige ved at begynde på engelsk, selv om jeg har besluttet mig for at holde det på dansk, så vidt det passer sig.

Og hvad er så meningen med at fylde ‘nettet op med mere personligt skrammel, som kun få får noget ud af, og som bare er støj for andre? Godt spørgsmål, tænker jeg.

Jeg tror det må have været i slutningen af halvfemserne da jeg første gang fik en brændende trang til at skrive nogle tanker ned og lægge dem online. Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg har sandsynligvis enten haft behov for at brokke mig eller for at dele en af de der skæve tanker, som ikke kan stå hen uden at andre skal have dem at vide. Weblogs var ikke opfundet dengang, men ideen om at skrive sin mening eller sine oplevelser på en personlig side var allerede sat i verden, og det var nærliggende at gøre det. Jeg tror jeg undlod fordi jeg som regel fik dækket min udtrykstrang hos folk omkring mig, og dermed slukkede behovet for at skrive det ned. Sådan gik der nogle år, blogs kom frem, og igen trak det i mig, men formålet udeblev og dermed skete der ikke mere.

Min første tanke med siden her var at skrive om mine oplevelser med den kommende træning i Xing Yi og gerne også om Kendo og om kamptræning generelt. Jeg vil gerne fastholde mine erfaringer med den nye træning (og specielt følelsen af at være en komplet begynder), og jeg vil gerne formulere og samle nogle af de mange tanker jeg efterhånden har gjort mig om kamp og om sammenhængen mellem hovedet og resten af kroppen. Jeg har selv brugt det meste af mit liv oppe i hovedet og er på det seneste blevet mere og mere opmærksom på, at jeg har udviklet min kropslighed og min interesse for at få de to ting til at arbejde sammen. Jeg føler mig på rette vej og jeg fornemmer at jeg vil blive klogere på vejen hvis jeg kan åbne mig mere for påvirkning udefra og hvis jeg kan udkrystallisere nogle af mine egne tanker i tekst. At gøre dem offentligt tilgængelige gør dels at andre (forhåbentligt) kan få glæde eller nytte af mine oplevelser, og dels at andres reflektion over mine tanker måske kan finde vej tilbage til mig og påvirke – og måske oplyse – lidt af den vej jeg går.

Så vidt min første tanke. En personlig uddannelse i krop og sind (det lyder ambitiøst når jeg skriver det sådan, men det er det jo sådan set også) og et behov for at dele med andre.

Siden er det gået op for mig at det er oplagt at skrive lidt om min dagligdag her i London også. Ja, altså, jeg er klar over at det var oplagt i forvejen, fordi folk har spurgt mig om jeg ville skrive rejsebreve eller oprette en blog eller tilsvarende, men … ikke oplagt for mig, fordi jeg egentligt ikke tænder på ideen. Nuvel, nu hvor jeg er her og har haft en hård første nat og morgen, er det tydeligt for mig at der er et skrivebehov mere at dække.

Således bliver det altså en lidt-af-hvert-blog, og det er nok fint sådan. Jeg kategoriserer mig muligvis ud af det senere, så min systemhjerne kan acceptere sammenkoget. Hvem ved, måske kommer det hele til at hænge nydeligt sammen, dagligdag og ambitiøs udvikling, jo, mon ikke?

Jeg er spændt på hvordan det bliver. Hvor meget vil mit arbejde fylde, hvor meget vil min træning fylde, og hvor meget vil sociale udskejelser, spas og London-oplevelser fylde? Stay tuned.

P.S.: Det er tydeligt for mig at selv om jeg har engelsktalende venner jeg gerne vil dele mine tanker med, gør jeg bedst i at blive på mit modersmål i første omgang, så jeg kan koncentrere mig om nuancerne i de ting jeg gerne vil skrive i stedet for at koncentrere mig om den rette oversættelse.