Jeg har netop overstået min første træning i Xing Yi Quan (staves også Hsing I Chuan, afhængigt af lydsystemet), og det var alt hvad jeg har håbet det ville være.
Underviseren hedder Paul Whitrod, og han er tilsyneladende en særdeles dygtig fyr. Han har lavet mange forskellige ting, herunder Southern Chow Gar Praying Mantis Kung Fu (Kina), Krabi Krabong (Thailand), Southern Kalarippayattu (Indien), Ba Gua Zhang (Kina), samt naturligvis Xing Yi Quan (Kina).
Træningssalen er cirka på størrelse med en halv dansk folkeskolegymnastiksal, og vi var vist seks elever i salen. Der er en times undervisning i Xing Yi og Ba Gua, hver torsdag, så jeg tænker at jeg må træne selv i de mellemliggende dage, så jeg kan få mest muligt ud af det. Det var nu også tanken under alle omstændigheder, men jeg havde forventet mindst to timers undervisning om ugen.
Mine knæ var ikke begejstrede undervejs, men de brokkede sig ikke bagefter. Jeg håber det er begyndervokseværk og forsvinder med træning af de omkringliggende benmuskler og med bedre teknik. Ellers bliver jeg ærgerlig.
I aftenens træning blev jeg introduceret til et par opvarmningsteknikker, samt et første slag, som hører til en teknik der kaldes “splitting”. Jeg mangler desværre ord til fyldestgørende at beskrive, hvad jeg foretog, men jeg vil prøve at skrive det godt nok til at jeg som minimum selv kan genkende det senere, så jeg husker rækkefølgen af min træning, samt hvad den indeholder.
1: Allerførst en hilsen (højre næve på flad venstre hånd, som set på film).
2: Lad hænderne mødes ved fingerspidserne, foran brystet, tommelfingerspids mod tommelfingerspids, og så fremdeles, så alle fem er parret. Spred fingrene. Jeg er usikker på om fingerspidserne skal hvile mod hinanden eller trykkes mod hinanden. Bring albuerne op i højde med hænderne. Jeg antager at man skal slappe af i skuldrene. Hold kontakten mellem fingerspidserne og drej underarmene frem og tilbage så fingrene peger skiftevis ned mod gulvet og op med loftet. Undgå at lave en bue med underarmen, drej den blot.
(Jeg kan allerede mærke at det er temmeligt omstændeligt at beskrive handlingerne, og jeg gætter på det allerede er gjort i litteraturen, så de næste vil være mindre detaljerede, bare nok til at jeg husker dem. Så må mere følge senere.)
3: Bøj let i knæene. Før en hånd bagud, tæt på kroppen, før den vandret væk fra kroppen og tilbage igen, så den beskriver en bue. Når hånden føres væk, stræk da modsatte ben, så kroppen lænes til den hånds side, og knæet bøjer tilsvarende. Sørg for at hovedet er i samme højde hele tiden. Fortsæt bevægelsen over til modsatte hånd, som gør det samme (og kroppen læner til den side). Lad hænderne på den måde beskrive et ottetal. Når en hånd føres bagud langs kroppen, drejes hoften til den side og håndfladen vender bagud, med fingrene pegende nedad. Når hånden strækkes ud fra kroppen er håndfladen fremad og fingrene peger vandret væk fra kroppen. Når hånden bringes tilbage mod centeret, er fingrene stadig vandrette, og håndfladen peger mod maven.
4: Beskrivelse for højre hånd (spejles blot for venstre). Hele øvelsen laves (ser det ud til) med håndfladen op, eller så tæt på som muligt. Start med hånden i mavehøjde, fingrene samlet, pegende fremad. Roter hånden (stadig horisontal) venstre om, 270 grader. For at gøre dette, kommer albuen naturligt opad og fremad. Fortsæt nu rotationen således at hånden beskriver en større bue udad, og fortsætter op, henover venstre skulder (husk at holde håndfladen opad), henover hovedet (bøj bagover, så hånden forbliver horisontal) og til sidst slutter buen nede i startpositionen.
Samme øvelse foretages også den modsatte vej, så håndfladen går ud i en bue fremad og til højre, fortsætter væk fra kroppen mod højre, kommer tilbage, ind over højre skulder, over hovedet, over venstre, ned, hånden ind under albuen (som nu er fremad og opad), de sidste 270 grader, hvor hånden bringes fra at pege mod venstre, til at pege fremad, mens albuen finder tilbage på plads ved siden.
5: En hånd fremme (lad os sige højre), i hovedhøjde, åben, håndfladen mod venstre. Venstre hånd er ved mellemgulvet, åben, håndfladen mod højre. Luk højre hånd, som om den griber om noget. Træk den tilbage til hoften. Lav et slag således at den knyttede næve i een bevægelse bringes op foran brystet, med håndryggen væk fra kroppen, og derfra ud mod modstanderens hoved, med håndryggen nedad. Der beskrives altså en bue, hvor næven holdes relativt tæt mod kroppen et stykke ad vejen. Når slaget er fuldført, føres venstre hånd ind over højre håndled, og højre hånd trækkes ned til mellemgulvet, således at hænderne nu er i udgangspositionen, men byttet. Denne krydsning eller bytning af hænder, kaldes “splitting”. Fra udgangspositionen kan venstre hånd nu gribe, trække, slå, og splitte med højre.
6: Afslutningsvis lavede vi 3 og 4, og stod derefter bredt, i “horse stance” (jeg savner et dansk fagord for det), med albuerne i skulderhøjde og omtrent ud for hver sit knæ og med hænderne rakt opad og lidt længere ude end albuerne.
7: Fra samme position lægges en håndflade mod maven, og den anden arm strækkes ud fra kroppen, til siden, så hånden kan ses fra øjenkrogen, uden at dreje hovedet.
Til sidst en hilsen, og ord fra underviseren i retning af: “Let’s remember where we come from.”
Så langt så godt. Det var en storartet træning. Meget “wax on, wax off”, men det gjorde mig kun gladere. Jeg ville være betænkelig ved at træne et sted, hvor jeg fik halvdelen af repertoiret serveret ved første træning, og jeg har absolut nok at træne bare fra den ene time jeg fik. Samtidig fik jeg lejlighed til at få et glimt af den mere avancerede træning, og det så absolut spændende ud. Jeg glæder mig til næste torsdag, og torsdagen efter, og …