Dragon Step can make a grown man cry

Forløsning!

Aftenens træning faldt på et tørt sted. Efter endt opvarmning trænede jeg Pao Quan med Phil. Han har baggrund i lidt af hvert og er altid god for en uddybende forklaring, og er derudover en meget behagelig person. Sådan en af de der gutter man tit graviterer imod for endnu en samtale om nuancerne i denne eller hin teknik, og som giver et nede-på-jorden svar uden dikkedarer, men gerne med lidt mere end man bad om. Han sikrede sig først at jeg havde styr på grundformen og jeg stillede ham undervejs et par spørgsmål og fik nogle gode svar på dem. Så gik vi videre til at træne anvendelse af teknikken med en makkerøvelse som vist lå ham lidt fjernt for i hukommelsen. Jeg forvirrede ham hjælpsomt ved at stille spørgsmål. Øvelser man har lavet masser af gange før kan pludseligt blive meget komplicerede når man bliver sat til at forklare dem til andre, og man kan blive i tvivl om hvordan det egentligt er man plejer at gøre. Nogle gange husker kroppen det bedre end hovedet. Under alle omstændigheder kom vi godt i gang, og jeg bemærkede hurtigt hvordan jeg følte det som om jeg bevægede mig en helt masse og han ikke så meget. Der er nok noget med balance og retning jeg kan lære der.

Efterfølgende trænede jeg lidt for mig selv. Jeg øvede min Pao Quan med de friske detaljer og jeg lavede også makkerøvelsen uden makker, for at huske den bedre.

Så blev det tid til at øve en af de teknikker vi bruger som opvarmning. Efterhånden som træningen er skredet frem har jeg fået forklaringen på hvordan flere af vores opvarmningsøvelser kan anvendes i kamp, men i dag var første gang jeg fik lejlighed til at træne en. Det er lidt svært at forklare, men i grove træk foregår det således at makkeren indleder med et slag. Svaret er så (valgfrit) at træde frem og til den side slaget kommer fra. Samtidig bruger man armen tættest på angriberen til at få kontakt med den arm han slår med. I samme bevægelse fører man sin egen arm under hans, rundt om hans brystkasse, og kan herfra forstyrre hans balance (og med sin frie hånd dele slag ud til ryggen eller benene hvis man vil, så længe man ikke bliver hængende for at se hvad der sker). Som en fodnote husker man at få sit hoved tæt og lavt ind til hans krop, ude af rækkevidde for en eventuelt kvitterende albue fra den arm man gik under.

Alt sammen meget simpelt når man ser det, og alt andet end simpelt når man ikke har prøvet det før. Endnu en gang mærker jeg hvordan der er et stort hul fra at have trænet våben mod våben til at træne krop mod krop. Jeg har en fin forståelse for vinkler og hele legen med sværdspidserne, men jeg har slet ikke den samme fintfølelse med nuancerne i armenes vinkler og bevægelser, eller de døde zoner i kroppens råderum. Meget spændende.

I den sidste del af træningen lavede vi noget der hedder “Dragon Step”. Det er en bestemt måde at bevæge sig på som træner balancen og musklerne i benene. Jeg formoder det også læner sig opad en kampanvendelig teknik. Det involverer en del tid hvor man befinder sig tæt på jorden med en benstilling som sætter musklerne under hårdt pres. Måden at skifte ben fra denne stilling er at rette sig op og løfte det bagerste ben fra jorden og op foran. Her holder man balancen i noget tid, indtil man igen finder vej til jorden og holder sig der lidt. Det med balancen ville være en del nemmere hvis ikke det var fordi ens muskler bliver godt brugte af den tid man sidder “stille” på jorden. Før den øvelse havde jeg det varmt, og var våd af sved på det meste af kroppen, men mens øvelsen stod på trillede sveden ned af mit ansigt som om jeg græd fra panden. Det er hårdt arbejde at gå på drageben.

I aften har været en meget givtig træning, og flere af os var enige om at vi først lige var blevet varme efter den første time, og nu var vi klar til en time mere. Bare ikke Dragon Step. Jeg er ikke den eneste der synes det er hårdt. Da Luke på vej derfra betroede mig at den øvelse kan få en voksen mand til at græde, var der energisk nikken og sigende blikke hele vejen rundt. Det lød lidt som det faktisk var sket til en tidligere træning.

Alt i alt har jeg nu tre detaljer ved min Pao Quan som jeg vil arbejde på, og dertil makkertræningen (dog uden makker). Ydermere har jeg nogle varianter af Pi Quan som jeg vil udforske lidt og ikke mindst dragetrinene som jeg forudser jeg vil lave en del af. Hvad angår anvendelsen af mine opvarmningsøvelser lader de sig dårligt træne uden makker, men jeg vil udforske benarbejdet lidt og ikke mindst træne dem oppe i hovedet (og det skal man ikke kimse ad, selv om det lyder fjollet).

Der er masser at øve sig på inden træning på mandag.

2 Comments

  1. Anders Wegge Jakobsen said,

    August 1, 2008 at 07:27:33

    Kan du uddybe de her drageskridt lidt? Jeg er ikke så skrap til den slags, så for mig lyder det som en slags strækmarch hvor man sidder på hug mellem hvert skridt.

  2. René Kragh Pedersen said,

    August 2, 2008 at 03:42:23

    Det kan jeg sagtens. Der er video på vej.
    Hvis man endelig vil demonstrere sin magt som militær leder, så er den her sikkert en udmærket march til særdeles korte afstande. Den holder folkene stærke og viser tydeligt at der er nogen der bestemmer (for ellers ville de jo ikke gå så fjollet).

Post a Comment